Første skridt skulle tages. Jeg begyndte at researche fedmeoperationer, muligheder i Danmark gennem det offentlige, før/under/efter beretninger, Facebook grupper, andres erfaringer og resultater, statistikker og hvad liv der venter en, på den anden side – resten af livet!

Da jeg var 18 år tænkte jeg, at det at vælge en gastric bypass ville være som frivilligt at få diabetes. Jeg blev klogere. Selvfølgelig medfølger der restriktioner og livs ændringer, som skal vare resten af livet, med så stor en beslutning. Men hvis jeg valgte ikke at gøre noget ved min overvægt, ville det få konsekvenser og uforudsete og måske endda alvorlige følger. Ud fra mit forhold til mad og følelsesmæssige tilknytning i form af ‘trøstespisning” og tendens til “overspisning” eller BED, som det hedder, måtte jeg tænke mig godt om, for noget drastisk skulle der til. 

Jeg bestilte tid til lægen i august, med henblik på henvisning til gastric bypass. Jeg var lige blevet 30 år og tænkte – nu er det nu! På grund af jeg nu havde tabt mig “så meget” og jo som sådan ikke direkte havde nogle følgesygdomme til min overvægt – endnu, havde jeg “kun” en BMI på 47. Jeg måtte derfor gå fra lægen, uden en henvisning og med frustrationen over, at det jer nu heller ikke kunne blive min redning. Jeg tog en voldsom og for nogle, sikkert vanvittig beslutning. Jeg måtte tage de kg på igen, der skulle til, for at nå den krævede BMI på 50!

Fra august til november spiste jeg Alt jeg tænkte, kunne øge min vægt. Nutella, kanelsnegle, lyst brød, slik, chips, kage, mad med fløde, is, sodavand… Virkelig mange kcal og minimal motion. Min krop var under pres. Det er det vildeste chok for kroppen at tage så meget på så hurtigt. Jeg kunne mærke det på min krop. Jeg havde ondt i led og muskler, fik hjertebanken og åndenød og følte mig som en flodhest. Jeg tog 15 kg på på ca. 3 mdr. og vendte tilbage til lægen. I mellemtiden havde jeg fået en ny læge og hun synes vi skulle gøre forsøget og sende henvisningen. Grundlaget var:

• BMI på 49,8
• Dokunenteret vægttab forsøg gennem 15 år uden held for vedholdelse 
• Risiko for diabetes 2
• Risiko for at udvikle for højt blodtryk
• Udokumenteret begyndende søvnapnø
• Vigtigst af alt, store psykiske og fysiske gener til følge af stor bryster og ønske om løft og reduktion, efter vægttab

Vi sendte henvisningen til Hvidovre og 2 uger senere, fik jeg indkaldelse til samtale om 3-6 mdr!!! No way! Jeg kontakter min læge igen og spurgte om muligheden for henvisning til andet Hospital med kortere ventetid. Der er ikke mange hospitaler i Danmark man kan blive henvist til og kun 2 på Sjælland. Odense havde også lang ventetid, så vi valgte Viborg i Nordjylland. 2 dage senere fik jeg en invitation til samtale i december. 

Jeg skulle kun vente 5 uger. Nu blev det spændende. Det er nemlig i sidste ende hospitalet, der vurdere og beslutter om man kan blive godkendt til operation eller ej. I de 5 ugers ventetid begyndte jeg at forberede og fortælle mine nærmeste om min beslutning og mit håb om operation og hvad det ville indebære. 

Jeg modtog stor opbakning og også mange spørgsmål, men også uforstående og bekymrende kommentare. Men jeg havde besluttet mig og taget stilling til alle de ulemper og uforudsete udfald, der kunne medfølge. I forhold til hvad der kan ske, hvis jeg ikke gjorde noget, følte jeg det ville være det hele værd. Ikke kun for mig selv men også for min søn. Han skulle have en mor, han ikke skulle være flov over og en hn kunne se op til. En som godt kunne tage rutsjebanen med ham og lege fangeleg med. En som vil kunne sidde i forlystelserne på bakken uden frygt for ikke at kunne være der. Og vigtigt fortjente han en glad, sund og rask mor, som ikke dør en tidlig død pga. Overvægt og følgesygdomme. 

22.12.17 var datoen for min samtale i Viborg. Jeg tog den lange tur derover med min far. Min far tilbød, at stå ved min side og være med som opbakning og selskab og var med til samtalen, hvor jeg glædeligt kunne gå fra, med en godkendelse og plan for mit kommende forløb. Jeg skulle tabe 10 % af min vægt – altså 13,5 kg og skulle til forløb med diætist og oplæg om indgrebet og livet der følger efter operation. 

Endelig kunne jeg gå igang. Livsstilen blev vendt 180 grader, kosten blev reguleret efter de anbefalede måltider, motionen blev effektueret og nu skulle der knokles.